Monster weekend coming up

Under den meget internationale overskrift gemmer sig en weekend med mange koncerter. 5 stk. kommer vi op på. Det bliver meget intenst og super fedt. Man kommer simpelthen i en særlig stemning, når man går fra koncert til koncert.


Vi starte med to på Sjælland fredag, så to i Jylland lørdag, og slutter med at lukke P3 scenen på Skanderborg søndag nat. Noget af en tur, noget af en oplevelse. Det glæder vi os til.


Vi ses derude!

KH
//MK

Hva’ Varde…!?

Så ruller vi sgu igen! Nu har vi været spredt ud over ferielandet i en uges tid. Vi har fået slappet af, trukket stikket ud, og alt det der. Det er også meget godt alt sammen, men nu må vi videre – tilbage i gear!
Det bliver så Varde, der kommer til at lægge ryg til denne gang – det glæder vi os til!
Vi ses til fest!


Møs
MK

Ferieland



Vi holder lige lidt ferie. Det bliver nok ikke til en ferieø i Stillehavet, men mindre kan jo heldigvis også gøre det.
Vi ses lige straks.

KH
//MK

Strikkeklub i det nordjyske

Nu blir det muligt for Nordjyderne, at se Andreas Haanings film “Strikkeklub på alufælge”.

Det er Biffen i Nordkraft, der har fået den idé, at filmen skal vises på onsdag – samme dag som vi spiller i Aalborg til Tall Ship Race. Vi spiller på Utzon Stage på Slotspladsen kl. 21.00 og filmen bliver vist i Biffen kl. 23.30. Vi er også blevet inviteret med, så vi kan lige nå at få en tør t-shirt på, så skal vi i Biffen.
Idémand og instruktør bag filmen Hr. A. Haaning har fortalt, at han vil ære filmforevisningen med hans tilstædeværelse. Tænk en vaske ægte filminstruktør :-)

Vi har fået at vide, at man kan bestille billetter lige her.
Håber vi ses!
KH
/MK

Et øjebliks stilhed…

… ja, og så er der knitter og larm igen! Det er nemlig rigtig. I weekenden har vi ikke være ude og spille. Og det kan jo være meget godt, med sådan en enkelt friweekend i løbet af sommeren, men så er det også nok – vi må ud igen. Kom weekend, kom høj musik og fest. Kom!!
Vi ses på græs, så ganske snart!

Møs og karma

//MK

“Det regner IKKE!”

Odense Havnefest – kæmpefest i regnvejr!

… og hvis det gør, så er I ligeglade! Hvad sker der for det :-)
Vi har lige været igennem en af de helt specielle weekender, hvor intet er helt perfekt, og alt ender med at at blive super fantastisk! Pis øs regnvejr til Odense havenfest, koldt og blæsende (men dog lidt sol) i Frederikshavn, og igen pis øs regnvejr i Jelling! Så kunne man jo godt få nedtur over det.
Men når det så viser sig, at der står sådan nogen som jer derude nogen som VIL festen, så er det det hele værd! Mantraet “Det regner IKKE!” virker… eller det gør det måske ikke, men så gør jeres opturskarma.

Nu kan den sommer bare komme an, kan den :-)

Vi ses derude

//MK

Hvad sker der for den danske sommer?

Det er da sgu da helt utroligt – lige som vejret har lokket med noget der kunne minde om sommer, så slår det over i noget, der ville gøre en springvandsdesigner misundelig! Hvad sker der for det!?
Vi er ikke tilfredse! Det er nemlig uendelig meget lettere, at drikke fadøl (og høre livemusik udenfor, for den sags skyld) når solen brager ned! Og der er sikkert nogle landmænd, regnorme og forskellige snegle-arter der er glade, men vi er altså ikke helt tilfredse med vejret pt.

Men verden ser jo kun ud som din hjerne opfatter den. Det er altså bare et spørgsmål om, at overtale hjernen til at det ikke regner. Så altså – DET REGNER IKKE!
Vi spiller, så længe der er strøm i kontakterne! Så hvis du har mod på fladt hår og våde tær, så ses derude. Og hvis det blir lige så fedt som de sidste regnvejrskoncerter, så blir det fedt!
Så på med galocherne og ses vi i regnen :-)


KH
/MK

PS. Vi har fået lidt mere i video-arkivet. Tjek det ud.

Vil du til verdenspræmiere?…

Så skal du være hurtig :-)

Som vi tidligere har skrevet på disse sider, så bliver der netop i disse timer færdiggjort en film om os, “Magtens Korridorer – strikkeklub på alufælge”. Nu får du muligheden for at se den med dine egne øjne i en rigtig biograf.

I morgen bliver filmen vist i Empire i Kbh kl. 22. Der er ganske få billetter, så du skal skynde dig, hvis du vil være en af de få.

Vi kommer – for vi har ikke set den endnu.
KH
MK

MAGTENS KORRIDORER – the movie



Uendelig tålmodighed
Ud over buddhistiske munke er der ikke mange der kan mønstre en uendelig tålmodighed.  Det skulle da lige være en gut der har fulgt os med et kamera. Det har han gjort igennem de sidste mange år, og nu er der kommet en film ud af. Manden med tålmodigheden hedder Andreas Haaning Christiansen.

Fra idé til færdig film
Andreas ville lave en film om et band på vej ned. Han stillede spørgsmålet, om det kunne blive meget større, når man på det første rigtige album, skal spille på Nord Europas største scene – Orange scene på Roskildefestivalen? Når man starter på toppen, hvad er så det næste logiske trin? Ned!

Nu er vi så en 2010. Vi spiller og udgiver stadig. I bandet er vi kede af, ikke at kunne give Andreas giga-nedturen, så han kunne få afsluttet filmen. Undskyld!  Andreas er blevet så træt af at vente, så han nu har lavet en film med et andet udgangspunkt.

Andreas fortæller
Forestillingen om en mulig nedtur var måske nok til stede i begyndelsen, men det var mere synet en pakket Christiansborg Slotsplads og Magtens Korridorer der gav mig blod på tanden. For hvad er det lige disse gutter indeholder og som gør dem mere end spiselige for en bredt udsnit af befolkningen?


I bandet har vi ikke selv set filmen endnu, så vi er selvfølgelig ret spændte. Hvad har han fået med? Hvordan tolker han det han ser? Havde jeg persille mellem tænderne da han lavede close-up :-D

Filmen er ikke blevet vist offentligt endnu, men du kan se den fede trailer lige her: Magtens Korridorer – strikke på alufælge

Filmen: “Magtens Korridorer – Strikkeklub På Alufælge”
Af: Andreas Haaning Christiansen
Klip: Niels Plenge
Animation: Sara Koppel

Fred ud + moms

//MK

Lign en fan

MK Sytøj
Hen over vinteren har vi i de mørke aftener strikket og hæklet i stearinlysets skær. Det er der kommet diverse ting og sager ud af. Faktisk er der kommet så meget ud af det, at vi er begyndt at sælge det. Det være sig t-shirts, hættetrøjer, caps, vinyler og cd’er (CD’er er meget svære at sy!).

Hvis finanskrisen ikke har taget alle dine penge, så kan du købe sagerne på gaffashop.dk.
Ellers kan du bare nøjes med at kigge og se, hvor gode vi er til håndarbejde.
Sytoej2010_03

Kærlighed, kys & kimono’s
//MK