… in a theater near you?


Vi har lige fået en fin mail fra instruktøren af “Magtens Korridorer – Strikkeklub på alufælge”.

Andreas skriver:

“Gider I ikke orientere jeres fans & fjender om at min film indtager de her biffer:

Vester Vov Vov (Kbh), Øst for Paradis (Århus), Biffen (Aalborg) d. 21. okt. og også lige Café Biografeno d. 28. okt.?”
“Jo, det gider vi bestemt godt. Og 1000 x tillykke med visningerne!”

Ja, så er det bare at bestille billetter :-)
(tjek lige traileren også Strikkeklub)
KH
MK

En sidste chance (til)

Ja, vi er unægteligt kommet til det sidste job på sommerturen, og nu vi er i oktober måned, er det måske også ved at være på tide. Så det er sidste chance (til) for at opleve MK version 2010.
Vi slutter hvor vi startede, i Viften (Rødovre), hvor vi havde første job på touren for mange måneder siden.
Det blir sgu lidt vemodigt at holde pause – men hva’ den slags følelser kan vist opløses i kolde pils og høj musik. Så det blir konceptet for aftenens begivenhed.

Vi ses derude
KH
MK

Meine Damen und Herren

Film&Musiiic & Rare Bird Production
Præsenterer:

Magtens Korridorer – Strikkeklub På Alufælge

Friday Late Night i Cinemateket

Fredag d. 8. Oktober kl 21.30

Efter filmen fortsætter festen i Filmhusets underetage som til lejligheden er omdannet til en helt særlig og überautentisk udgave af Märkbar.
(Alle er iøvrigt velkommen til festen !)

Billetter kan bestilles hos Cinemateket i Filmhuset

En strikkeklub på alufælge

Tilbage på værksted

Værkstedet

Så er vi tilbage i fabrikslokalerne på Amager, hvor vi har øvelokale for tiden. Det er jo altid lidt spændende at gå igang med nye ting til ny skive – vi ved jo aldrig hvor det ender og hvad det bliver til.


Men, men på den aller, aller første rigtige krea-sangskriver-øver blev der sørme født starten til en lille ny. Tænk hvis den kunne vokse sig op, og blive til noget vi ku’ li’, og som du gad at høre på! Ja, for så skal den jo spilles, og så skal vi på græs igen!


Vi ses derude – ja, om lidt tid, i hvert fald (8-D
KH
MK

Regntøjs-fetich fest i Tivoli


Det er ikke så tit, at man får mulighed for, at få luftet sine tilbøjelighederne for at tage regntøj, sydvest og gummirøjser på, og så stå og hoppe tæt sammen i en stor gruppe. Men i aften har du muligheden! Det foregår i Tivoli i Kjøwenhavn.

Vi spiller det sidste udendørsjob på vores sommertour i den gamle have, og det har vi glædet os til. Så kan det godt være, at de siger at der måske kommer lidt regne og det bliver køligt, men spille, det gør vi.

Så find dit bedste gear frem, så spiller vi en lille sang som du kan hoppe til (8-D

Håber vi ses.


KH

//MK

Enchilada

I en hæsblæsende flugt fra noget de troede var en enorm skare af sindssyge fans i vanvittig massepsykose men som viste sig at være russisk pommes frites sovs, kørte hele bandet i Gudenåen og døde. Heldigvis synes Gudenåens ånder at Milan Allé er en stor svedig cd, så de gav med vanlig sans for det storladne de fem bandmedlemmer livsånden tilbage i et inferno af trompet fanfarer og konfetti. Bandet indvilligede i at spille gratis til et lille intim arrangement på et værtshus i Tørring. Umiddelbart efter koncerten fandt Terkel Møhl en gammeldags 5 krone som Muhammad Ali engang har haft i lommen under et besøg i hovedstaden. Det vidste Terkel naturligvis ikke noget om MEN han vil have den i lommen til efterårets sidste koncerter: Wonder Festiwall på Bornholm på den pittoreske hammerknude på Bornholm (3. sep.), det berømte og traditionsrige Hammel Hestemarked i Hammel, som er en rimelig rund by vest for Århus (4. sep.) og Tivoli, G. Carstensens gamle have på indre Vesterbro i Kjøwenhaun (17. sep.).
Vi slutter af hvor vi startede touren: Viften i Rødovre den 9. oktober. Kom glad og tag gerne dine underlige venner med.


Fred ud
/MK

Uiiiiiiii så kører vi igen

Jeps, så kører vi igen. Og det blir så Brande der må lægge krop til denne gang :-)

Det tog os lige et par dage at komme os over sidste weekend, men nu er vi klar igen!

Nu finder vi lige lidt instrumenter, og så kommer vi til midtjylland og holder fest med jer. Det glæder vi os til.


Ses derude

//MK

Blødende, forslået og tømmermandsramt – men alt er godt!

Ja, ja, der er måske fyret lidt rigeligt op under overskriften, men det er alligevel ikke helt løgn. Det har været noget af en weekend vi har været igennem, men det har været det hele værd.

Det blev en weekend fra de mindste til de største festivaler. Fra åbningsband til lukkeband. Fra høj sol til sort nat og fra Open Air til telt scene. Den her weekend bød på hele paletten.

Men der var én ting der gik igen alle steder – det var for fede mennesker, der godt gad festen! Tak for det! Tak for en af de hårdeste og fedeste weekender vi har haft!
”En gang til! En gang til! En gang til!” :-)
KH
MK